Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Blomsterhaven

Blomsterhaven er en aldersintegreret institution for 0-6 årige, der er en afdeling under Sydbyens Børnehus. I Blomsterhaven er der 3 huse: Anemonen, Bellis og Crocus. Vi er normeret til 110 børn.

Blomsterhaven er placeret i et blandet bolig- og industrikvarter og tæt på den lokale folkeskole. Vi har store legepladsområder ved hvert enkelt hus. Samtlige områder er indrettet, så de understøtter aldersgruppernes behov og interesser, samt muligheder for at udvikle motoriske og sanselige færdigheder.

Vi har 30 vuggestuepladser og 80 børnehavepladser. Personalegruppen består af 24 fastansatte medarbejder, samt 3 faste vikarer. Vi har en pedel samt en sekretær ansat. I Blomsterhaven har vi skolepraktikanter, pædagogstuderende fra UCSYD, og studerende fra pædagogisk assistent uddannelsen.

Aktiviteter.

I Blomsterhaven arbejder vi med danske traditioner som: Fastelavn, påskefrokost, Sankt Hans og julefrokost. Vi holder bedsteforældredag, sommerfest og julehygge, hvor forældrene er med. Ved børnefødselsdage er vi altid villig til at besøge hjemmet. Vi bruger meget nærmiljøet til det pædagogiske arbejde, den nærliggende natur omkring os, samt ture ud af huset til skov og strand.

I Blomsterhaven har vi medarbejdere, der har stort kendskab inden for science/natur og motorik samt uddannelse indenfor børns sprogudvikling og tilegnelse. I hverdagen gør vi brug af disse kompetencer og denne viden.

I Blomsterhaven har vi valgt at inddele børn i grupper af 0-3 årige, 3-5 årige og storebørns- gruppen - en førskolegruppe, som specifikt arbejder på at gøre børn klar til skole. Vi arbejder sammen med distriktsskolen, som vi har et givende og nuanceret arbejdsfællesskab med.